![]()
Ida Musti
Schrøder |
||
|
|
Terapi Hvorfor Relations-fokuseret terapi? Som sygeplejerske har jeg været meget optaget af, hvad det er, der gør, at nogle mennesker trives, føler sig sunde og har mod på livet trods modstand, kriser og voldsomme begivenheder. I den forbindelse er jeg inspireret af socialmedicinsk professor Aaron Antonowsky (se mere her) som i sine undersøgelser fandt ud af, at følelsen af at trives, - af sundhed, hænger sammen med en følelse af sammenhæng i ens liv. Følelsen af sammenhæng er baseret på 3 forhold, nemlig oplevelsen af tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterbar. Forskning viser, at sundhed og livslængde hænger sammen med vores liv i relationer, - i parforhold, i venskaber, i modsætning til at leve i ensomhed. Når vi fødes, er ca. 30% af vores hjernekapacitet udviklet. De sidste 70% udvikles senere i de sociale relationer, og udviklingen er afhængig af den sociale tilknytning. Vi er hele tiden med til at skabe hinanden i relationen. – Og det er vi også som voksne. Men selv om vi lever i en relation, kan vi godt opleve ensomhed, - og at tilværelsen ikke er så håndterbar eller meningsfuld. I den relationsfokuserede terapi bruger jeg Den Anerkendende Dialog, der er inspireret af Imago terapi, Carl Rogers personcentrerede terapi, den narrative metode og den nye forskning omkring affektregulering og mentalisering. Den anerkendende dialog er med til at udvikle vores evne til at være opmærksomme og til selvregulering. Den er baseret på tryghed og er med til at skabe en åbenhed, en kontakt og et nærvær, som gør det muligt for parret og andre relationer virkelig at se, høre og forstå den anden, sig selv og relationens betydning. Den Anerkendende Dialog kan være med til at udvikle en anerkendende måde at forholde sig til hinanden på, som er med til at udvikle tryghed, selvværd, kreativitet og selvtillid.
Vi fødes i forbundethed, Vi lider i adskilthed, Og vi udvikles i gensidighed. Anne-Lise Løvlie Schibbye
|
|
|
||